Mindre skrift Større skrift


Dyrkning  Sædskifte  Bedtype og gødning  Beskæring  Ferie  Kompost  Skadedyr 

Privatlivs og cookiepolitik

Haven gennem året

Vejledninger til frugt, grønsager og krydderurter


Kompost / Compost

Alt plantemateriale og planteaffald bør komposteres i stedet for at få en gammel diesel lastbil til at køre det væk. Vi komposterer ALDRIG animalsk affald, dels pga. rottefaren, dels pga. risikoen for smittefare. Dertil kan f.eks. fiskeaffald lugte formidabelt grimt, så hvad siger naboerne?

Animalsk gødning kan dog tilsættes, f.eks. ko eller gnavergødning. Vi er meget påpasselige med gødning fra kødspisende dyr (hund, kat, gris). Der kan være en væsentlig smitterisiko.

I stedet for at køre dit haveaffald på genbrugspladsen, for så at købe spagnum, så lav det selv

Der er to væsensforskellige måde at kompostere på:

Kompostering i lukket beholder
Kompostering i bunke

De to måder skal anvendes forskelligt.

Har du en lille have, bør du bruge en beholder og så køre resten på genbrugspladsen.

Kompostering i lukket beholder

Man anvender en beholder til de finere grønne affald fra køkkenet inklusive brød og kogte madvarer. Har du gnavere eller andre husdyr, kom savsmuld, halm og efterladenskaber i beholderen.

Den er rottesikker og du kan få temperaturen op.

Kompostering i bunke

Kompostering i bunke sker enten i en tildækket, fritliggende bunke, eller i en åben kompostbeholder med jordkontakt. En kompostbeholder har den fordel frem for bunkekompostering, at den er pladsbesparende, og du kan inddele de i flere kamre. Kompostbunker tiltrækker normalt ikke rotter, hvis de udelukkende tilføres planteaffald og dyregødning.

En kompostbeholder med flere kamre kan bruges til, at omstikke komposten, så første kammer indeholder grove planterester og gødning, næste kammer indeholder planterester, der er i forrådnelse hvor de er ”faldet sammen” og sidste kammer er selve komposteringskammeret

Du skal have tålmodighed

Visse planterester er færdigkomposteret samme år, andre kræver længere tid.

Flere kilder nævner at kulstof (C) og kvælstof (N) indholdet afgør hastigheden på komposteringen. Jo højere C i forhold til N, jo længere tid tager det. Det er tydeligt at grene skal bruge længere tid end kartoffelskræller.

Men C/N forholdet alene afgører det ikke. Tykkelsen og nedbrydeligheden i materialet kræver sit. En gren er hårdere og tykkere end en kartoffelskræl.

Hvis du blander gødning i bunken går komposteringen går hurtigere, ligesom jo mere findelt materialet er, jo hurtigere nedbrydes det.

Har du ikke plads til flere komposteringskamre, bør du køre grene igennem en kompostkværn.

Du skal omstikke komposten med cirka 3 måneders mellemrum. Derved bliver komposten hurtigere færdig.

Kompostorm

I de fleste kommuner kan du afhente kompostorm, som kan tilsættes din kompost. Den lille røde orm kan ikke lide lys, og befinder sig bedst i en beholder. De er nogle grådige svende, så du skal løbende tilføre nyt kompostmateriale, både fra køkken og have.

Kompostorm elsker temperaturer ved 25° C, men tåler ikke temperaturer over 28° C, ligesom hvis temperaturen kommer under 0° C, men æggene inde i ormenes kokoner overlever og bliver til ny orme i foråret. Hvis der er mange orm i en god fyldt kompostbunke, ser det ud til at de ved at lægge sig i en stor klump i midten og kan overleve en periode med frostvejr.

Du skal kun anvende fuldt omsat ormekompost. Der er tilgængæld meget næringsrig og skal tilføres ved vækstsæsonens start til bede med f.eks. kål og kartofler, som har brug for kvælstoffet. Til pottemuld bruges kun 1 del ormekompost til 6 -10 dele muldet havejord/sand.

Varmekompostering

Varmekompostering giver det bedste resultat, men kræver mere plads. Varmen gives af mikroorganismer (svampe og bakterier), der står for omdannelsen af planteaffaldet.

Fordelene er at det kun tager 2–3 måneder at fremstille et godt jorddækkemateriale, som samtidig gøder jorden, når det nedbrydes.

Flere kilder nævner at varmkompostering den fordel, at de fleste sygdomskim og ukrudtsfrø ødelægges, når temperaturen i nogle dage topper ved ca. 60° C. Men temperaturen opnås som regel kun i midten af bunken. Derfor vil man stadig kunne overføre skvadderkål og andre ukrudtsplanter

En varmkompostbunke skal minimum være 1 m3. Dvs at du skal bygge en kompostbeholder på 1 x 1 x 1 m. Den må gerne være større, men sørg for at den er kvadratisk i stedet for aflang.

Bunken dækkes med en presenning eller et tykt lag halm, så fugtighed og varme bliver i bunken. Hvis alt går godt vil temperaturen stige i løbet af den første uge til ca. 60°, for derefter gradvis at falde. Derefter falder temperaturen langsomt, og det er vigtigt at stikke kompostbunken om og ved omstikningen lægge det yderste lag ind i midten. Det giver en mere ensartet omsætning, og hvis man kan få den til at tage varme igen, giver det større sikkerhed for, at sygdomskim og ukrudtsfrø bliver dræbt.

Det er meget vigtigt at bunken ikke bliver tør -  vand den ofte.

 
Publiceret : 21-03-2008 Sidst rettet : 29-03-2013
Ansvarlig : Websigner Admin Kontakt : erik@grove.dk

     

Websigner © 2001-2018